Sinklars vísa: 3. og 4. ørindi.
3. Månen skinner om natten bleg,
de vover så sagtelig trille;
en havfru op af vandet steg,
hun spåede Hr. Sinklar ilde:
4. "Vend om, vend om, du skotske mand!
Det gælder dit liv så fage;
kommer du til Norrig, jeg siger for sandt
ret aldrig kommer du tilbage!"

Sinklars vísa: 5. og 6. ørindi.
5. "Led er din sang, du giftige trold!
Altidens du spår om ulykker;
fanger jeg dig engang i min vold,
jeg lader dig hugge i stykker."
6. Han sejlede i dage, han sejlede i tre
med alt sit hyrede følge,
den fjerde dags morgen han Norrig monne se,
jeg vil det slet ikke fordølge.

Sinklars vísa: 7. og 8. ørindi.
7. Ved Romsdals kyster han styred’ i land,
erklærende sig for en fjende;
hannem fulgte efter fjorten hundrede mand,
som alle havde ondt i sinde.
8. De skændte og brændte, hvor de drog frem,
al folkeret monne de krænke;
oldingens afmagt rørte ej dem,
de spotted’ den grædende enke.

Lesið fyrisøgnina ovast væl ígjøgnum. (Um hon ikki sæst, so finna tit hana í nem mál í sætta inni á ibok á s. 75)

At hava í huga, tá sagnorð enda við ð: dømt/dømd

At hava í huga, tá navnorð enda við ð: báturin/bátin